top of page

Tættere På Uddannelsen

Halløj derude!
I dette splinternye opslag vil I få et IG indblik på en specifik uddannelse, og i dag handler det om Mysterieakademiet - EN UDDANNELSE FYLDT MED MYSTIK OG HEMMELIGHEDER:

UDDANNELSEN

Er man vild med mysterier og alternative magiformer, er Mysterieakademiet den oplagte uddannelse hvis man er god til at holde på hemmeligheder og holde masken. Men hvorfor bør man tage en uddannelse på Mysterieakademiet, hvis man bare kan blive auror? En mystiker skjuler sig i skyggerne og samler information fremfor at kaste sig selv ud i unødvendig fare.  Fordelene ved at tage en uddannelse på Mysterieakademiet er, at man kan rende rundt blandt folk eller målet, og ingen vil fatte mistanke. Man er blot en skygge i mørket, der venter på det rette øjeblik. Derudover kan man arbejde med forskellige mysterier, blandt andet kærlighed, døden og mange andre. 

ERHVERVENE

FORBANDELSESHÆVER:

En forbandelseshæver hæver, kort sagt, forbandelser. Som regel på forbandede objekter, såsom spilledåser eller smykker. Man kan blandt andet også få specielle opgaver, hvor man skal fjerne forbandelser fra historiske steder. Dog kan man også ansættes i Ministeriet for Magi, hvis man hellere ønsker det.

Fag som man skal have for at tage denne uddannelse: U.G.L i Talmagi, Besværgelser, Eliksir, Forvandling, Forsvar Mod Mørkets Kræfter og Oldtidens Runer.

UBENÆVNELIG:

En ubenævnelig arbejder primært i Mysteriedepartementet i Ministeriet for Magi. Man vides dog ikke med sikkerhed, hvad de egentlig påtager sig, da deres arbejde er meget fortroligt, men det er med garanti noget mystisk og meget spændende.

Fag som man skal have for at tage denne uddannelse: Formentligt samme fag som forbandelshæver, men Spådom og Astronomi er nok mere vigtige end Talmagi og Oltidens Runer.

MYSTIKKENS VERDEN

Verden har mange mysterier at byde på. Nogle er endda stadig skjulte og mangler at findes derude. Kunne du have lyst til at opdage fantastiske vidundere eller skatte gemt i fortidens gravkamre, eller vil du hellere hæve forbandelser, er Mysterieakademiet et godt sted at starte, uanset om du lige er dimitteret eller mangler inspiration til nye erhverv og muligheder.  Så hvad venter du på? Verden venter på dig!

bottom of page